Dobbeltforedrag.....

 

 

DOBBELTFOREDRAG

Disse foredrag udspiller sig som en dialog mellem to parter, der forsvarer hver sit verdensbillede og hver sin fortælling.
I feltet mellem disse to modsætninger kan tilhøreren spørge: Hvor står jeg selv?

  • MÅ LIVET GØRE ONDT? - om det moderne menneskes forhold til smerte, modgang og livet når det gør ondt
    Den ene: Vi kan lindre mange smerter, vi kan medicinere os ud af depressionen og vi har på alle måder chancen for at skabe os et godt, lykkeligt liv, her og nu. Hvorfor ikke bare vælge det gode? Hvem gider dyrke smerte, lidelse og afsavn?
    Den anden: Vi skal ikke bedøve os gennem livet i forsøget på at gå uden om den smerte og kamp, der er en nødvendig og lærerig del af livet. For det er altsammen udtryk for, at livet er større end mig og mit velbefindende.

  • PRÆSTEN OG KÆTTEREN - om kirkens og kristendommens møde med den moderne, søgende dansker
    Kætteren: Jeg er et religiøst søgende, åbent og tolerant menneske, der tror på det bedste i mennesket. Jeg betragter mig som kristen, men jeg er helt vildt træt af al den snak om synd, og præster, der tror de har monopol på Sandheden med stort S.
    Sognepræsten: Alt er ikke lige godt, og kristendommen rummer den vigtige Sandhed, at Gud elsker mennesket, der ellers pr. definition er synder. Livet kommer oppefra og udefra og ikke fra mig selv. Jeg er nemlig ikke Gud!

  • COACHING ELLER KRISTENDOM? - om forsider og bagsider ved coaching-kulturen
    Coachen: Det kan altid blive bedre! Og du er altid mere, end du tror du er. Du kan skabe dit eget liv, og du kan finde uanede kræfter inde i dig selv! Dyrk det positive og se muligheder i stedet for problemer. På den måde bliver dit liv ægte win-win.
    Kritikeren: Livet er også win-loose, blandt andet fordi det ofte kan blive meget værre, end det er. Og livet skabes ikke kun indefra men kommer også til mig udefra, som en gave og ikke kun som produkt af mine egne evner. Og så vil jeg have lov til at være negativ og sur, når der er en god grund til det!

DU ER VELKOMMEN TIL AT FORESPØRGE PÅ WORKSHOPS I FORLÆNGELSE AF DOBBELTFOREDRAG